Lyt til artiklen
Det er utroligt, hvordan forældrenes anerkendelse og kærlighed kan blive ved med at være det altafgørende for et barn, også når barnet er vokset op og egentlig har indset, hvor afstumpede og urimelige forældrene er.
Det har Leonora Christina Skov skrevet en stærk roman om. En stærkt selvbiografisk roman, men genreangivelsen er og bliver ’roman’; et valg, som tematiseres i en af de flere meta-litterære scener, hvor jegfortælleren i dialog med sin kæreste beslutter sig for at kalde sin bog sådan for at sikre sig en vis kunstnerisk frihed.
