Når Tomas Lagermand Lundme er ude i en skole- eller gymnasieklasse for at fortælle med afsæt i en af sine ungdomsromaner, kommer der altid et tidspunkt, hvor lektionen er forbi, uden at alle elever har fået spurgt om det, der trænger sig på.

»Så jeg bliver altid et øjeblik længere i klasselokalet. Står og roder lidt i tasken. For jeg ved godt, at ham, der ikke ville sige noget i plenum, han kommer op til mig nu og spørger om noget, han ikke turde sige, mens de andre hørte det. Og han kommer altid«, siger Tomas Lagermand Lundme, og den lille historie er egentlig det bedste svar på noget, jeg spurgte ham om tidligere: