Et af de bedste og sjoveste portrætter af en lærer, af lærerrollen, jeg kan huske at have læst, findes i begyndelsen af Theis Ørntofts første roman ’Solar’. Bogens jeg, Theis, har arbejdet som højskolelærer. Ikke en rolle, der falder ham let. Han bliver vred på eleverne.

De har det for godt og foretager sig ikke noget vanvittigt. De har ikke set virkeligheden, og de drømmer derfor heller ikke om et samfund, der ser anderledes ud.