Et par solbriller, der sidder perfekt over næseryggen. Søvn fra natten, som stadig hænger i øjenvipperne. En pik på stadiet mellem stiv og slap. Halvslukkede cigaretter, der ligger osende tilbage i et askebæger. Det er den slags frydefulde daglige detaljer, som jegfortælleren i Johanne Billes roman søger og dyrker.

Hun nærer forkærlighed for tærskel-øjeblikke: mellem nat og dag, mellem stiv og slap, mellem slukket og tændt. Selv befinder hun sig også på en grænse, halvvejs forpligtet i et kæresteforhold til den jævnaldrende Simon, halvvejs indviklet i det åbne ægteskab mellem Mathilde og Alexander og temmelig helhjertet og alligevel hemmeligt forelsket i Mathilde, der som en dronning dominerer ethvert selskab.