0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kan man være ven med fjenden? Biografisk roman om Erik Scavenius stiller spørgsmålet, hvor langt et menneske kan og skal gå på kompromis uden at miste sig selv

Birgithe Kosović håndterer et kæmpestort, interessant og højdramatisk stof i det andet og afsluttende bind af sin biografiske roman om Erik Scavenius.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Polfoto
Arkivfoto: Polfoto

Erik Scavenius’ liv fra 1942 og frem til hans død i 1962 er i fokus i Kosovic’ andet bind af sin biografiske roman om politikeren. På billedet ses Erik Scavenius i samtale med Adolf Hitler.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I slutningen af romanen mødes Erik Scavenius og Dr. Best 4.maj 1945. De er begge bekymrede for, hvordan det skal gå dem efter befrielsen. Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark fra november 1942, aner, at han vil få en dødsstraf (hvad han så også fik, men derefter blev den omstødt til en fængselsstraf).

Scavenius prøver at berolige ham med, at han jo reddede mange danske jøder fra kz-lejrene ved at lække tyskernes deportationsplaner. I Dr. Bests egen optik, sådan som Kosović skildrer det, har Best forsøgt at redde Danmark fra Hitlers galskab – og det samme har Erik Scavenius efter sin egen mening også gjort med sin forhalings- og samarbejdspolitik i sit forsøg på at redde landet fra det, der var værre.

Scavenius afventer også, hvordan hans virke vil blive bedømt – som udenrigsminister 1940-45 og som statsminister 1942-45 – i de sidste krigsår efter regeringssammenbruddet og undtagelsestilstanden i 1943 tog departementschefstyret over. Var han for tyskvenlig, eller førte han den nødvendige politik? I encyklopædien kaldes han en af mest omstridte, men også mest betydningsfulde udenrigspolitiske skikkelser i 1900-tallet.

Det er et sammensat menneske, Kosović skildrer i sit andet og afsluttende bind af sin biografiske roman om Erik Scavenius. Det udspiller sig fra 1942 til 1962, hvor Scavenius dør. Indtil befrielsen skriver hun scener frem dag-for-dag, hvor de politiske spil oprulles. Efter befrielsen i form af nedslag med måneders eller års mellemrum.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce