I slutningen af romanen mødes Erik Scavenius og Dr. Best 4.maj 1945. De er begge bekymrede for, hvordan det skal gå dem efter befrielsen. Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark fra november 1942, aner, at han vil få en dødsstraf (hvad han så også fik, men derefter blev den omstødt til en fængselsstraf).

Scavenius prøver at berolige ham med, at han jo reddede mange danske jøder fra kz-lejrene ved at lække tyskernes deportationsplaner. I Dr. Bests egen optik, sådan som Kosović skildrer det, har Best forsøgt at redde Danmark fra Hitlers galskab – og det samme har Erik Scavenius efter sin egen mening også gjort med sin forhalings- og samarbejdspolitik i sit forsøg på at redde landet fra det, der var værre.