Sommeren er ikke en årstid i Oslo. Den er et øjeblik, skriver Saabye Christensen i kapitlet ’Rabarber’ i dette skønne første bind af et trebindsværk om den by, han »trods alt elsker på godt og ondt. Godt: Dens størrelse og antal træer passer på mit humør. Ondt: At den hele tiden vil være større, tærer på selv samme humør«.

’Byens spor’ er en roman om 1950’erne, en roman på sporet efter den tabte tid. Om det jeg, der i prologen udtaler sig om datidens Oslo, er det samme som hovedpersonen Jesper Kristoffersen, må læseren afgøre med sig selv, og om Jesper er et alias for Lars, kan man også grunde over.