Da jeg var elev på Skrivekunstakademiet i Bergen, skulle vi prøve kræfter med alle litterære genrer og på et tidspunkt altså også med dramatikken. Den norske dramatiker Cecilie Løveid bad os lukke øjnene og se, om ikke der skulle være nogen til stede derinde. Måske nogle mennesker i vindjakker på vej over en sandklit, foreslog hun. Eller nogle piger til svømmetræning i den kommunale svømmehal. Lyt så efter, og hør, om ikke også de siger noget, sagde hun, og skriv det ned. Jeg tror, hun havde lånt øvelsen af Sam Shepard – ham, der skrev manuskriptet til Wim Wenders’ ’Paris, Texas’.