Det er ikke kun de danske kunstnere, der i disse år er optaget af at skildre naturen som alt andet end bambificeret idyl. Tendensen er global og findes rendyrket i den japanske digterinde Hiromi Itōs episke langdigt ’Vildgræs ved flodlejet’.

Her pendler vi mellem ’ødemarken’, hvor vildvinen vokser virkelig vildt, mens alting bliver hvidt af skjoldlus, og ’flodlejet’, hvor mennesket er viklet ind i en diversitet af sivplanter og vildgræs (typha latifolia, sorghum halepense, solidago altissima).