Vi har et særligt forhold til romaner, vi europæere. Det er en litterær genre, som tilskynder til indlevelse i andre menneskers liv: Don Quijote, Madame Bovary, Lykke-Per. En genre, som fortæller sandheder i løgnens eller fantasiens form.
En genre, som altid er i krise, og netop nu er særligt i krise, truet som den er indefra af autofiktionens lyst til at sige sandheder i sandhedens form, og truet udefra af globaliseringens og identitetspolitikkens forståelse af medfølelse som kulturel appropriation. Romanen er i krise, og Europa med.





