Den første tyrkiske roman handlede »kort fortalt om et arrangeret ægteskab, der forhindrer de elskende i at få hinanden og resulterer i begges tragiske død«. ’Talât og Fitnas kærlighedshistorie’ var skrevet af Semseddin Samis og udkom i 1872, mens Det Osmanniske Rige endnu eksisterede.
Romaner på den tid havde også »en anden tilbagevendende tematik«, nemlig »vestliggørelsens indflydelse på det osmanniske samfund og nogle af de kulturelle dilemmaer, der opstod i mødet mellem Øst og Vest, hvoraf begreber som ’alaturka’ og ’alafranga’ opstod«.
