Han kan åbenbart høre det med det samme, Erling Jepsen. Øjeblikket efter at jeg er trådt ind ad døren i hans lejlighed i København, og vi har givet hånd og udvekslet de sædvanlige høfligheder, spørger han: »Hvor i landet kommer du så fra?
»Jeg er fra Haderslev«, svarer jeg.
»Æ do fra Haaaaa’sle’?! Så snakker do æ sproch«, spørger Erling Jepsen begejstret tilbage, inden han kaster sig ud i gamle historier fra vores fælles hjemegn og fra hans tid på Haderslev Katedralskole. Å æ sproch, naturligvis. På sproget.
Men det er selvfølgelig slet ikke det, det skal handle om her. Det skal handle om, at Erling Jepsen for første gang i sit forfatterskab har skrevet en historisk roman. Eller »en røverhistorisk roman«, som han selv kalder det.
