Anita Furu har altid vidst, at hun en dag ville bruge sin farmors historie. Hun fik den fortalt, da hun var barn, og den lå og modnede, indtil hun for fire år siden gik i gang med ’Mit halve liv’. Romanen om Ruth, den lille, forældreløse jødiske pige, der blev sat på et skib i Skt. Petersborg og sejlet til Danmark i 1906 og aldrig siden så sin storebror, men blev ved at savne ham.
Fire år har det taget Furu, 56, mor til tre, nyslået farmor og til daglig taleskriver i Statsministeriet, at skrive romanen, der netop har fået Bogforums debutantpris på 50.000 kr., og som hun har skrevet på i weekender, ferier og tidligt om morgenen.
På en måde er det en stafet, Furu har givet videre. Fra hendes farmor til læserne.
»Måske bruger du min historie engang, sagde min farmor, og det har jeg gjort. Jeg var den i familien, der holdt af at skrive, og jeg tænker, at hun godt ville have, at jeg fortalte den videre«, fortæller en glad prismodtager hjemme i stuen på Gammel Kongevej på Frederiksberg, hvor der på væggen hænger et maleri af en spansk sigøjner, som hendes farmor engang købte i San Sebastián.
