Hun kiggede hen på stedet, hvor han var landet. Cykelstativerne foran vaskeriet. Hun havde brækket sig i en busk«. I tre emfatiske minimalistiske hovedsætninger a la Hemingway (samt lidt Flaubert) mindes den seje og standhaftige politikvinde Vicky Thomsen sit seneste tjenstlige besøg på den ulykkelige Peder Lykkes Vej – indgangen til den betonghetto, som har navn efter en byggeglad borgmester i København, Urbanplanen.
Vi er i starten af Jesper Steins nye cool fortalte og krydsklippende komponerede politirutineroman, ’Solo’. Vicky er på sporet af indvandrerbander med afsæt i liget af en ung Abdel, som er blevet bloddryppende myrdet med knivstik. Muligvis er han både en islamisk kriger for Allah og en interessant stikker for andre, vort eget PET eller måske det aldrig sovende Mossad fra Israel?
