En litterær pris kan være en velsignelse, der for en stund får forfatternes fødder til at slippe jorden. Spørg bare Kirsten Thorup, som sidste år til sin egen store overraskelse vandt Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ’Erindring om kærligheden’.
»At få Nordisk Råds Litteraturpris er en overvældende anerkendelse. Et lykketræf, der et øjeblik ophævede tyngdekraften og sendte mig langt ud i himmelrummet og videre til næste roman«, siger Kirsten Thorup.

