»En af de første drømme, jeg kan huske, handler om en tsunami«.
Det fortæller forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen mig. Vi sidder på en bar og taler, begge med vådt hår. Vi har lige stået tre kvarter på Hellerup Strand i vintermørke, tang og støvregn, så fotografen kunne tage billeder.
»Jeg sidder inde i et hus og ser ud på den her store fremadskridende mur af hav, og så vågner jeg det øjeblik, hvor vandet presser mod ruderne«.
Jeg har spurgt hende, hvad hendes første minder om havet er, og drømmen er altså et af dem.
