Den unge tyske historiker Christian Goeschel, der er lektor ved University of Manchester, fortæller i denne bog historien om forholdet mellem Mussolini og Hitler fra begyndelsen i 1920’erne til begge lederes undergang og død i april 1945. Mussolini var i de første mange år storebroren og Hitler lillebroren, der så beundrende op til den store. Men fra det italienske angreb på Etiopien i 1935 og Den Spanske Borgerkrig fra 1936 skiftede rollerne, og ved krigens slutning var Mussolini forvandlet til Hitlers marionet.

Mussolini begrænset af hensyn til monarkiet

Mens hverken fascismen eller nazismen havde kunnet vinde magten uden aktiv eller passiv støtte fra de respektive landes overklasser, blev Mussolinis magt begrænset af hensynet til monarkiet og den katolske kirke. Hitler, som også blev løftet frem af folk fra den gamle nationalkonservative elite (og naturligvis havde mange stemmer bag sig), blev derimod med årene totalt uafhængig af andre kræfter og dermed i stand til at sprænge alle civilisatoriske rammer. Antisemitismen og racismen var også stærkere i Tyskland end i Italien, hvilket dog ikke betyder, at den ikke også kom til at rase dér, især i regimets sene år, hvor mange jøder blev deporteret til tyske udryddelseslejre. Fascismen og nazismen var ikke ens, men de var ideologisk beslægtet i deres angreb på demokratiet og i deres nationalisme, antimarxisme og racisme. Ligesom kommunismen var de to bevægelser udsprunget af Første Verdenskrig og indstillet på voldelige løsninger indad- såvel som udadtil.