Niels Lyngsø troede, at han skrev en smal bog om meditation, men aldrig tidligere har han oplevet så stor en interesse fra læsere og medier.

»Nej, jeg kan sgu da ikke skrive om meditation. Hvad vil folk ikke tænke?«

Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Lyt til artiklen

Du tog på et hårdt meditationskursus, da du var i skrivekrise. Hvorfor?

»Det var mere end det. Jeg følte mig som en elendig forfatter, far og kæreste – et elendigt menneske. Vennerne sagde, at jeg var god nok, men jeg kunne ikke se, hvad der var væsentligt. Det var destruktivt, og jeg havde brug for at få justeret min virkelighedsopfattelse«.

Hvorfor valgte du et kursus med ti dage i stilhed?

»Jeg er normalt ikke en spontan person, men her tilmeldte jeg mig, ti minutter efter jeg havde googlet kurset. Det var som et kald. Jeg havde hørt om vipassana-kurset et år forinden fra en ven, og pludselig dukkede det op i mit hoved. Jeg ved ikke, hvor det kom fra, for jeg kendte intet til meditation, og nu skulle jeg gøre det ti timer om dagen i ti dage«.

Og hverken tale eller skrive?

»Det svære var ikke at måtte skrive. Især fordi jeg hele tiden oplevede det mærkeligste, vildeste og mest mindblowing, jeg nogensinde havde prøvet. Jeg gjorde alt for at memorere det hele. Ikke for at skrive en bog, men for min egen skyld«.

Hvorfor endte det med en bog?

»Da jeg kom hjem, var jeg helt oppe at ringe. Jeg havde lyst til at tage fat om skuldrene på alle og råbe: Du skal prøve det her. Det er åbenbart helt almindeligt, at man får det sådan. Skriv om det, sagde min kæreste. Nej, jeg kan sgu da ikke skrive om meditation. Hvad vil folk ikke tænke? Senere sagde jeg: O.k., jeg skriver en kronik. Pludselig var der gået en måned, og jeg havde skelettet til en bog. Jeg brugte et par måneder på at researche, hvad videnskaben mener, for jeg var stadig skeptisk. Måske var det hele bare noget, jeg bildte mig ind. Det viste sig, at der er solid videnskabelig evidens for, at meditation ikke kun gør dig mindre stresset. Det ændrer også hjernen. Mediterendes hjerner ser anatomisk anderledes ud«.

Betød det noget, at andre forfattere har en vipassana-praksis?

»For mig har meditation før ligget i kassen med aurahealing og krystallæsning, men jeg vidste, at Yuval Noah Harari (forfatter til bestselleren ’Sapiens’) havde været på samme kursus. Ham er jeg stor fan af. Han har tilegnet en af sine bøger S.N. Goenka, som designede den her type vipassana-kurser. Når Harari kunne have glæde af det, var det nok ikke det rene hokuspokus«.

Har du fået løst din skrivekrise?

»Projektet ligger stadig i skuffen, og der er sket mere med mig end med manuskriptet. Det er blevet rarere at være mig, og min kæreste siger, at jeg er nemmere at være sammen med. Jeg ville gerne skrive sidste bind af min trilogi, men nu har jeg accepteret, at det ikke er mig, der bestemmer. Måske melder den sig igen, og måske får jeg den aldrig skrevet. Det problem kan meditation ikke løse. Meditation er en praksis, man skal øve og øve, ligesom at cykle. Man kan ikke tænke sig til det. I stedet bringer man sig i en tilstand, hvor man kan håbe, at der kommer noget. I dag mediterer jeg to timer om dagen, og jeg glæder mig til det. I februar skal jeg på mit tredje tidageskursus«.



Carsten Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her