»Det er i tragedien, man bliver mest menneskelig«.
Sådan har den svenske forfatter Tom Malmquist kondenseret sin egen knaldhårde livserfaring i kølvandet på den katastrofe, der indtraf i hans unge digterliv. Hans livs kærlighed, Karin, døde som højgravid, datteren Livia blev i al hast taget ved kejsersnit, mens lægerne forgæves forsøgte at holde liv i moderen hen over nogle dramatiske døgn. Dér stod Tom som nybagt far og skulle lægge sin elskede, en ung moderkrop, i graven. Hvordan klarer man det – hvis man klarer det – skridt for skridt, minut for minut?
