Hvornår fik du første gang kendskab til James Joyce?
»Da jeg var 18 år gammel. Der var lige udkommet en filmatisering af ’Ulysses’, som blev vist i Palladium-biografen på Vesterbrogade. Jeg var inde at se den og forstod ikke noget som helst. Intet! Jeg tænkte bagefter: Hvad er det for en person, som kan finde på at skrive sådan? Jeg begyndte at læse i den engelske udgave af ’Ulysses’, det gik slet ikke«.
»Efterfølgende prøvede jeg at læse i den gamle Mogens Boisen-oversættelse, hvor jeg nåede omkring tre-fire kapitler ind, før jeg måtte tage en pause. Jeg er ikke bange for at indrømme, at jeg måtte lægge ’Ulysses’ fra mig et par gange, da jeg første gang gik i kast med den. Men efterfølgende fik jeg den selvfølgelig læst færdig«.
Hvorfor er ’Ulysses’ stadig interessant?
»Det interessante ved ’Ulysses’ for mig er, at den foregår i Dublin – en by, der betyder meget for mig. Handlingen spænder over én enkelt dag i Dublin, 16. juni 1904, hvor man følger hovedpersonen, Leopold Bloom, der er en utrolig interessant karakter, fordi han jo i virkeligheden repræsenterer os alle sammen. Han er et ganske almindeligt menneske, som du kan spejle dig i«.
»Leopold Bloom er en social person, der er sød, venlig og hjælpsom over for sine medborgere, her især over for romanens anden hovedperson, Stephen Dedalus, som døjer med sine egne problemer såsom sin fordrukne far, sig selv og den katolske kirke. Den måde, forholdet mellem de to personer beskrives på, er helt fantastisk. Som læser finder man nye ting ved disse karakterer, hver gang man læser bogen eller bare bladrer i den. Man finder ud af ting om sig selv som person ved at træde ind i Blooms verden«.
Den første danske oversættelse af ’Ulysses’ udkom i 1949, og der gik 65 år, før den næste oversættelse kom i 2014. Det er knap 5 år siden. Er det ikke hurtigt, at der kommer en ny oversættelse?
»Når man ser på, hvad det er for en bog, som ikke ligefrem er en bestsellerroman, er det drastisk, at man som forlag og oversætter kaster sig ud i det arbejde. Men historien om denne oversættelse er, at den ene af oversætterne, Bent Wiberg, gik i gang med projektet helt tilbage i 1950’erne. Oversættelsen har altså været undervejs i over 60 år. I mellemtiden har Wiberg også udgivet en grundig læseguide til ’Ulysses’, henvendt til Boisens oversættelse«.
»Han gik i gang med at oversætte romanen ganske få år efter Boisens oversættelse som en reaktion mod Boisen. Han mente at kunne gøre det bedre. Vi betragter lidt denne udgivelse som vores hjertebarn i Joyce-selskabet, da vi har fulgt forberedelsen i årevis, længe før Karsten Sand Iversen gik i gang med sin«.
Enestående noter i nyoversættelse, men: 'Ulysses' er et vilddyr. Det skal ikke tæmmesHvad kan denne oversættelse bidrage med, som de to foregående har manglet?
»Denne oversættelse er af forlaget blevet præsenteret som en ’folkelig udgave’, hvilket ikke skal forstås som en intention om at forenkle romanen rent sprogligt, men den er forsynet med et noteapparat på 3.000 noter, hvilket er en god måde at hjælpe læseren igennem romanen på«.
»Noteindekset er dog ikke fuldt udtømmende, og det skal ses som en åben dør, der inviterer læseren indenfor i hele Joyces univers, så man undgår at støde mod muren og går i stå. Der står for eksempel intet i noterne om ’Odysseen’, så der er stadig rig mulighed for selv at udforske sammenhængen med denne«.
Tror du, at denne udgave vil få flere til give sig i kast med at læse ’Ulysses’?
»Ja, det tror jeg. Vi kan ved hver udgivelse mærke en stigende interesse i selskabet, hvor flere melder sig ind, og det vil vi håbe også sker ved denne udgivelse. Vi vil i hvert fald gerne starte en ny læsegruppe, hvor vi læser denne nye udgave«.
Kommer der en ny oversættelse af ’Ulysses’, eller er arbejdet færdiggjort nu?
»Nej, jeg tror aldrig, man bliver færdig med ’Ulysses’! Joyce sagde selv ved udgivelsen i 1922, at han havde leveret stof til fremtidens forskere de næste 200 år, så vi er kun lige halvvejs. Men jeg må indrømme, at når der nu er gået så få år siden den sidste oversættelse, tror jeg, der vil gå adskillige år, inden nogen tør vove pelsen«.
»Hvis der kommer en fjerde udgave, tror jeg, at den vil prøve at accentuere nogle andre aspekter end de tre foregående, ligesom Karsten Sand Iversen, der især fokuserede på det musikalske element i sproget i sin oversættelse. Jeg tror snarere, at der er nogen, der giver sig i kast med at oversætte værket ’Finnegans Wake’ i stedet«.
Fænomenal gendigtning af 'Ulysses' er vild og vanvittigHvad vil dit råd til nye læsere af ’Ulysses’ være?
»Hvis man skal have den bedste chance for at komme ind i bogens univers og få interesse for den, vil jeg anbefale den nye oversættelse, i og med at den er udstyret med det aldeles glimrende noteapparat. Så ville jeg starte ved kapitel 4, da det er her, man møder Bloom, og det er et af romanens mere lettilgængelige kapitler. Jeg kan også kun anbefale at tilmelde sig en af Joyce-selskabets læsegrupper«.
fortsæt med at læse
