De samle sig, lig underfulde drømme, de rige minder fra en svunden vår’, skriver Johan Ludvig Heiberg i et kendt digt til Adelaide de Bombelles, som var datter af Friederike Brun. Og så er vi midt inde i guldalderens verden – den smukke, den romantiske, den velklingende, den misundte – dannelsens verden af i går.

Der er ikke så meget om børnedødelighed, tuberkulose, rædselsfulde boliger, fattigdom og nød i den almindelige forestilling om guldalderen.