1. ’En folkefjende’ af Henrik Ibsen.

»Jeg har altid haft svært ved at læse teater. Det virker for underligt at læse op for mig selv, og jeg mister fornemmelsen af de konkrete scener, som er det særlige ved dramatik, hvis jeg læser det som en roman. Så for nogle år siden købte jeg ’En folkefjende’ af Ibsen som lydbog på norsk og lyttede til den, mens jeg gik ture på Vesterbro. Det var en vidunderlig oplevelse, karaktererne blev til stemmer, og dramaet blev virkeligt i hovedet på mig«.