»At få muligheden for at anbefale tre lydbøger i denne udgave af Politiken Bøger og så ikke nævne en af mine egne indlæsninger – det er umuligt for mig. Men når man som jeg har indlæst lydbøger i 40 år, og mere end 600 af slagsen, så er det svært at fremhæve en enkelt. Nu gør jeg det alligevel – nævner en ud af de mange, mange vidunderlige bøger, jeg har indlæst:«
1. »For ikke så længe siden indlæste jeg ’Kvinden ved 1000 grader’ af Hallgrimur Helgason. En vanvittig morsom, rå og rørende fortælling om en døende kvinde, der tænker tilbage på det levede liv, samtidig med at hun surfer rundt på nettet, hacker sig ind i sine børns liv og laver falske profiler på Facebook. Jeg lo og græd, mens jeg indlæste den, selvsagt når mikrofonen var lukket, og ordene efterfølgende kom snigende ind på mig«.





