Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Har litteraturen en politisk forpligtelse, lød spørgsmålet til et offentligt debatarrangement. Hvad med at stille nogle mere frugtbare spørgsmål, skriver Mikkel Krause Frantzen i denne kommentar.

Kommentar: Det Danske Akademi stillede et usædvanlig dumt spørgsmål. Alle svarede da også bare 'nej'


I Claudia Rankines bog ’Citizen’ er det ikke unge, kvindelige, mexicanske migrantkroppe, der er i centrum, men den krop, der ikke er hvid og ikke altid i live. Foto: Pr Foto
I Claudia Rankines bog ’Citizen’ er det ikke unge, kvindelige, mexicanske migrantkroppe, der er i centrum, men den krop, der ikke er hvid og ikke altid i live. Foto: Pr Foto
Lyt til artiklen

Det Danske Akademi holdt et offentligt debatarrangement forleden. De havde inviteret nogle forfattere og akademikere under overskriften: ’Har litteraturen en politisk forpligtelse?’. Jeg ved ikke, hvad de snakkede om til mødet, jeg var der ikke, men spørgsmålet er usædvanlig dumt. Jeg hørte da også, at alle de tilstedeværende bare havde svaret nej.

Så måske skulle man overveje at stille nogle andre og forhåbentlig mere frugtbare spørgsmål. For eksempel: Hvad kan litteraturen stille op over for den nekropolitiske virkelighed, der præger store dele af verden i dag? En begivenhed, jeg var til for nylig, var Click-festival i Helsingør, hvor der var en række meget interessante talks. Der var en med Achille Mbembe, som har formuleret begrebet nekropolitik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her