Jean-Michel Basquiat gjorde kometkarriere som sensationskunstner i 1980’ernes New York. Kunstnermyten lever i bedste velgående, men en ny tegneseriebiografi af tyske Julian Voloj og danske Søren G. Mosdal formår ikke at gøre et mytologisk liv til en god historie.

To hjerter: Sensationen Basquiat er blevet til en maskot i ny letvægtertegneserie

Et højdepunkt er en helside, hvor Basquiat, høj på stoffer og med opspilede øjne, svæver over byens skyline i et sært dragende Spider-Man-spring. De ekstreme følelser formidles i stærke energiudladninger, mens resten af tegneserien alt for ofte føles sammenpresset i de snævre paneler.  Fra bogen Illustration fra bogen
Et højdepunkt er en helside, hvor Basquiat, høj på stoffer og med opspilede øjne, svæver over byens skyline i et sært dragende Spider-Man-spring. De ekstreme følelser formidles i stærke energiudladninger, mens resten af tegneserien alt for ofte føles sammenpresset i de snævre paneler.  Fra bogen Illustration fra bogen
Lyt til artiklen

Han bragede ind på New Yorks kunstscene i 1980’erne med sine ekspressive og fandenivoldske malerier inspireret af graffiti- og hiphopkultur. På få år blev Jean-Michel Basquiat en sensation: venner med Andy Warhol, kæreste med Madonna og med smarte gallerister, der solgte billederne hurtigere, end han kunne nå at male dem.

En augustnat i 1988 døde kunstnerkometen Jean-Michel Basquiat af en overdosis heroin i sin lejlighed og blev medlem af den eksklusive klub, der tæller alle de unge stjerner – Jimi Hendrix, Jim Morrison, Janis Joplin – der aldrig blev ældre end 27.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her