Den berømte maler Paul Gauguin var barnebarn af en af de første kvindesagsforkæmpere, Flora Tristán. Hun døde, fire år før han blev født i revolutionsåret 1848, så de mødte aldrig hinanden.
Ikke før nu, hvor de om ikke andet mødes inden for rammerne af samme bog. Eller rettere gjorde de det i 2003, da Mario Vargas Llosa satte dem stævne i ’Vejen til paradis’, den anden af de tre dramadokumentariske romaner, som har været den peruanske nobelprismodtagers vægtige bidrag til verdenslitteraturen i det nye årtusind.
