Ja, jeg var en mand. Det vidste jeg. Jeg havde altid været en mand«. Sådan står der et sted i Theis Ørntofts roman ’Solar’ fra sidste år, hvor fortælleren – som er en ung mand ved navn Theis – befinder sig i en ret forvirrende situation et sted i Sydeuropa.
Så tager han sig selv i skridtet, og han tager hårdt fat.
»Ja, ja«, siger han så.
Med et simpelt greb om klodserne bekræfter han over for sig selv, at han er en mand, og enhver, der sidder og læser med, kan se det platte i den situation. For i 2019 ved vi godt, at køn ikke kun er biologi, men i høj grad noget, vi gør – mand og kvinde er noget, vi performer og konstruerer gennem social adfærd.
