Knap 500 år efter Christian II’s død står han stadig som lidt af et mysterium. Midt imellem begavet renæssancefyrste og håbløs taber. Men han er en af de danske konger, der har ’status’, og hvis liv har fundet vej til både populærkultur og forskning. Det er vel kun netop Christian IV, der overgår ham, når det gælder eftertidens interesse, for Christian II’s liv er skildret i både musik, teater, litteratur og revy. Helt tilbage i 1700-tallet blev hans forhold til elskerinden Dyveke genstand for et teaterstykke, og siden har både Drachmann, Kjeld Abell og Johannes V. Jensen tilføjet nye lag til myten Christian II.
Samtidig har historikere i mere end 100 år forsøgt at placere kongen på det rette sted i danmarkshistorien – skiftende mellem vanvittig despot og misforstået strateg. Dette er imidlertid ikke lykkedes særlig godt, hvis man skal tro bogens indledning og forskningsoversigt. 1800-tallets historikere var mere optaget af at dømme end at forstå og nåede aldrig rigtig til bunds i mennesket Christian II.





