0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Smuglæs: Eksklusivt uddrag af sidste bind et Lars Saabye Christensens Oslo-trilogi, 'Byens spor'

’Skyggebogen’ er oversat fra norsk af Ellen Boen. Den udkommer 1. november på forlaget Grif. Læs det første kapitel her.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jan Grarup
Arkivfoto: Jan Grarup

Lars Saabye Christensen afslutter med 'Skyggebogen' sin trilogi. En kræftdiagnose fik ham til at tro, at det måske blev hans sidste bog.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Foråret 1965

Fire drenge cykler ud mod Huk, badestranden på Bygdøy, den fornemme halvø inderst i Oslofjorden, hvor kong Olav slapper af, og millionærerne bor bag høje hække, som privatansatte gartnere fra haveuniversitetet i Versailles passer og plejer året rundt. Det er stadig for tidligt at bade, men det har disse drenge heller ingen planer om. De har andre planer. Planerne er hemmelige. Drengene er snart femten år gamle og hedder Kim, Gunnar, Sebastian og Ola, men foretrækker at kalde hinanden Paul, John, George og Ringo. Gunnar, eller John, cykler forrest og har en lille kasse bundet fast på bagagebæreren. Kim, eller Paul, ligger lige i baghjulet og passer på, at kassen ikke falder af. Til sidst kommer Sebastian og Ola, det vil sige George og Ringo, og sørger for, at ingen ser dem.

De cykler langs med Frognerkilen, hvor lystbådene vugger i brakvandet og snart vil drage på langfart rundt om Dyna Fyr og tilbage igen. De drejer til venstre, væk fra byen, og trækker op ad den stejle bakke, hvor der sker ulykker, selvom den fører til Kongsgården, det er en forbandet bakke, som har krævet flere liv, især de unges liv. Og hvis noget skulle tilstøde dem nu, hvis noget skulle tilstøde Paul, John, George og Ringo, er de færdige. Dør de nu på denne bakke, er de uhjælpeligt afsløret. Men de hjuler helskindet forbi Norsk Folkemuseum, hvor solen altid går på hæld. Skoven kaster det sidste lys over engene, der et øjeblik står i flammer, en græsbrand, som endog får ballondækkene til at gløde. Det er sådan en aften. Det er en af de sjældne, der ofte kan opleves i Oslo og omegn. Så er de endelig fremme. De stiller cyklerne fra sig ved restauranten, der stadig er lukket. Sammen bærer de kassen ned mod klipperne. Der er ikke andre. De er de eneste i verden. Havde det bare været så vel. En hund gør et stykke derfra, sikkert en vagthund, eller kong Olavs puddel.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce