Forlagsvirksomhed er et møjsommeligt arbejde. Det ved alle, der lever af at redigere tekster. Ved at pege på uoverensstemmelser i Gyldendals udgivelser af Inger Christensen har Asger Schnack taget kampen op mod en mastodont – og vundet.

Forfatter får Gyldendal til at trække verdenskendt digtsamling tilbage

Asger Schnack mener, at Gyldendals udgivelser af Inger Christensen er præget af stor inkonsekvens.    Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Asger Schnack mener, at Gyldendals udgivelser af Inger Christensen er præget af stor inkonsekvens. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Gyldendal har just udgivet en jubilæumsudgave af Inger Christensens digtsamling ’Det’ i halvtredsåret for førsteudgaven. Og det er jo egentlig en glædelig nyhed.

Men som forfatter og forlægger Asger Schnack gør opmærksom på i et facebookopslag, er forlagets udgivelser af den afdøde forfatters værker præget af stor inkonsekvens.

Og i ’Det’ har man endda forbrudt sig mod en af hjørnestenene i Inger Christensens poetik, mener han.

Forlaget har nemlig ønsket at kopiere den oprindelige udgaves skrivemaskineskrift, men her har de ikke haft øje for, at denne typografi muliggjorde, at Inger Christensen kunne bygge sin karakteristiske og matematisk præcise digtcyklus op. Linjerne skrider simpelthen.

Og det betyder rent faktisk noget.

For Inger Christensens værker tilhører ikke Gyldendal i moralsk forstand, de tilhører verdenslitteraturen og i den forstand os alle, påpeger Asger Schnack.

Gyldendal har siden valgt at trække jubilæumsudgaven tilbage og i stedet lave et fotografisk optryk af originalen.

Simon Øst Vejbæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her