Det kan ikke siges på ret mange andre måder: De er altid uhyggeligt foruroligende, de historier, som udspringer af totalitarismens europæiske storhedstid.
I 74-årige Niels Kjeld Thorsens debutroman, ’Veritas-maskinerne’, er vi det samme sted, som man har kunnet læse om igen og igen i blandt andet tyske Christoph Heins romaner: i DDR, i perioden fra slutningen på Anden Verdenskrig og næsten frem til i dag. Og der mangler bestemt ikke noget: løgnene, fortielserne, propagandaen og de utopiske ideer om et storslået kommunistisk menneske – det hele er der. Også det, som bare var hverdag: Trabanterne, Wochenschau, avisen Neues Deutschland, Königsberger Klopse, menneskers flugtforsøg over Muren i Bernauer Strasse samt Stasis overvågning og andre forbrydelser.





