Tidligere på året havde jeg den delte fornøjelse at anmelde Liza Marklunds seneste roman, ’Sort perle’, hvor den svenske forfatterinde forsøgte sig med eksotisme i fortællingen om en perlefiskerpige på en stillehavsø, hvor Marklund tydeligvis ikke var på hjemmebane.
Den samme kritik kan man ikke rette mod amerikanske Delia Owens, som efter to årtier i Afrikas mest øde egne kender alt til den ensomhed og den vilde natur, siderne i ’Hvor flodkrebsene synger’ flyder over med.
Netop beskrivelsen af den unge pige Kyas ubegribelige ensomhed ude i North Carolinas sumpområder er romanens ubetinget stærkeste side. Men det er næppe forklaringen på romanens massive succes.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind