Tidligere på året havde jeg den delte fornøjelse at anmelde Liza Marklunds seneste roman, ’Sort perle’, hvor den svenske forfatterinde forsøgte sig med eksotisme i fortællingen om en perlefiskerpige på en stillehavsø, hvor Marklund tydeligvis ikke var på hjemmebane.

Den samme kritik kan man ikke rette mod amerikanske Delia Owens, som efter to årtier i Afrikas mest øde egne kender alt til den ensomhed og den vilde natur, siderne i ’Hvor flodkrebsene synger’ flyder over med.