Det er frygteligt, men man griner sig gennem denne tragiske roman. ’Jeg løb mod Nilen’ er Alaa al-Aswanys kun alt for menneskelige komedie om oprøret på Tahrir-pladsen i 2011. Selvfølgelig blev det forfatteren til ’Yacoubians hus’, der kom til at skrive et afgørende stykke litteratur om den egyptiske version af det arabiske forår. Oprøret på Tahrir-pladsen. Han var der selv.
’Yacoubians hus’, som også blev til en film, gjorde Aswany verdensberømt i 2002, og i mange mellemøstlige lande var hans bøger i nogle år de mest læste næst efter Koranen. Han blev hædret af magter og myndigheder, ikke mindst i Egypten, og da revolutionen brød ud i Kairo i 2011, var der en hel generation af unge, som refererede til Aswanys forfatterskab.
Men ak, al-Aswany bor ikke længere i Kairo. Han driver ikke længere sin lille tandlægeklinik, og han holder ikke længere sit berømte ugentlige litteraturseminar. Det egyptiske diktatur under generaloberst Abdel Fatah al-Sisi har lukket helt ned for Alaa al-Aswany.
Denne favnende forfatter fik først forbud mod at optræde offentligt, så måtte han ikke skrive i aviserne, og hans familie blev udsat for alle hånde chikane. Til sidst blev det blot et spørgsmål om tid, før han ville ende i et af de egyptiske fangehuller eller en af de torturkældre, han så sørgeligt har beskrevet i sine romaner, også den aktuelle.
Men forfatter er han, og tandlæge er han, og han finder sikkert også ud af at praktisere i sit eksil i New York. For på tandlægeklinikken »møder jeg mennesker som mennesker, ligesom i litteraturen. De har ondt«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
