Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Her ses en skulptur af forfatteren, der er placeret på kirkegården i Zürich, Schweiz.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontroverser om en af de mest legendariske forfattere: Skal resterne af James Joyce graves op?

Den irske forfatter har siden 1941 været begravet i Zürich, Schweiz. Nu foreslår Dublins byråd, at James Joyces knogler bliver gravet op og sendt tilbage til hjemlandet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den verdenskendte irske forfatter James Joyce, der revolutionerede romankunsten med bogen ’Ulysses’, har en sikker placering på manges bogreoler. Hvorvidt den er blevet læst igennem fra ende til anden, det er straks en anden sag.

En ting, der dog er sikkert, er, at forfatteren ligger begravet med sin kone, deres søn og sønnens kone på kirkegården Friedhof Fluntern i Zürich, Schweiz. Her har forfatteren ligget siden sin død i 1941. Men det kan meget blive ændret inden længe.

Byrådet i Dublin har netop foreslået, at James Joyces jordiske rester skal fragtes tilbage til hjemlandet for at ære såvel forfatteren som hans kones ønsker. Det skriver The Guardian.

James Joyce forlod Irland i 1904 for at bo i Paris, Trieste og Zürich. Og efter 1912 tog han aldrig tilbage til hjemlandet.

»Eksil var et af de vigtigste temaer i hans (James Joyces, red.) forfatterskab, men det skal vel ikke følge ham til evig tid? Jeg tror ikke, at det var en del af planen«, siger byrådsmedlem Paddy McCartan.

Et komplekst forhold

Men »det vil der ikke komme noget ud af«, lyder modsvaret fra den schweiziske James Joyce Foundation. Dr. Fritz Senn, der oprettede fonden i Zürich for mere end 30 år siden, kalder forslaget for »ureflekteret« og mener, at det er uklart, hvad James Joyce egentlig ønskede i forhold til sine jordiske rester. Han mener ikke, at der findes beviser for, at forfatteren ville tilbage til Irland – og det vides heller ikke, om han ønskede at blive begravet der.

Dr. Fritz Senn har derfor døbt kontroversen for ’kampen om knoglerne’.

Og James Joyces forhold til Irland var da heller ikke helt gnidningsfrit. Han kunne ganske enkelt ikke »holde ud at bo« der, skriver irske digter Jessica Traynor i et essay om forfatteren bragt i The Irish Times.

Han forlod landet for at finde arbejde, men det ’komplekse forhold’, som Jessica Traynor kalder det, til hjemlandet stikker dybere, hvilket kommer til udtryk flere steder i forfatterskabet. I sin bog ’Portræt af kunstneren som ung mand’ (1915), en delvis selvbiografisk roman, hedder det, at Irland er »den gamle so, der æder sit afkom«, fordi landet ifølge James Joyce undertrykte og udnyttede sine borgere.

I hovedværket ’Ulysses’ (1922) skildres den snævertsynede karakter ved navn Borgeren, der sammenlignes med kyklopen Polyfem i Homers ’Odysseen’, over for den mere tolerante hovedperson, Leopold Bloom. Borgeren og dennes nationalistiske venner står med deres enøjethed og hykleri for alt det, James Joyce ikke kunne fordrage ved Irland.

Det afhænger af arvingerne

På trods af forfatterens afstandtagen til sit hjemland blev han ifølge Jessica Traynor ved med at bære landet med sig resten af livet i en kunstnerisk og spirituel forstand.

Ifølge en talsperson for den irske kulturminister, Josepha Madigan, kan forslaget kun træde i kraft, såfremt en af Joyce-arvingerne giver tilladelse til gravflytningen. Ministeren vil af den grund ikke udtale sig yderligere om forslaget, før arvingerne er kommet på banen, siger talspersonen til The Journal.

Dr. Fritz Senn fra den schweiziske James Joyce Foundation tror ikke, at James Joyces barnebarn, Stephen Joyce, kommer til at bakke op om forslaget. Alt afhænger lige nu af hans stemme, lyder vurderingen fra fondens repræsentant, der ikke selv har tænkt sig at forsætte med at kæmpe for, at James Joyce forbliver i Schweiz:

»Jeg er ikke nationalistisk nok til at barrikadere gravstedet«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden