»Jeg kender det«, sagde taxachaufføren uprovokeret, og storsmilende, da vi havde fået skubbet det nyindkøbte puslebord ind i bagsmækken på hans parisiske bil. »Jeg har selv fået en enkelt pige – efterfulgt af fem fejltagelser«. Larmende drenge, forstås. En smal sag, understregede han dog, i hvert fald i forhold til hans egne forældre, der havde begavet den algeriske og senere den franske nation med hele 14 nye statsborgere.
Noget af det første, man finder ud af, når man skal være forælder, er dette: at det, man troede, var en privat hændelse, i virkeligheden er en offentlig begivenhed. En tildragelse, der slæber én ind i det artsliges gebet, og dermed udgør et legitimt samtaleemne, ligegyldig hvor man befinder sig. En sag, man deler med slægtninge – samt ikke mindst folk på gaden. Far er noget, man bliver gennem andres blikke.
