Det første ansigt, man ser, er ikke skabt af kunst, men af krig. Den ukendte invalid med det uhyggelige dødningehoved var en af de titusindvis af soldater, som fik skamskudt deres ansigter på Første Verdenskrigs slagmarker, og nu prægede de gadebilledet i byer som Paris og Berlin. Synet af de læderede ansigter havnede på tegninger og malerier som dem, tyske Otto Dix skabte. Ikke ud fra sin fantasi, men ved at gå en tur i storbyen. Sådan så et moderne ansigt ud. Med kinden flået op, så munden ikke kunne lukkes.
Peer E. Sørensens fremragende værk om modernistisk kunst, litteratur og musik sætter kursen, så intet kan misforstås fra første færd. Modernismens stilarter og bevægelser udsprang af nogle fælles modernitetserfaringer, og Første Verdenskrigs værdisammenbrud var den voldsomste.
