0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter til fremragende værk: Krigens ødelagte ansigter forandrede kunsten for altid

Modernismen er for længst kommet på museum, men Peer E. Sørensens monumentale værk viser, at det modernistiske blik sejrede. Første Verdenskrigs rædsler og værdisammenbrud førte til et opgør med fornuften.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra ‘Modernismens ansigter’
Illustration: Fra ‘Modernismens ansigter’
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det første ansigt, man ser, er ikke skabt af kunst, men af krig. Den ukendte invalid med det uhyggelige dødningehoved var en af de titusindvis af soldater, som fik skamskudt deres ansigter på Første Verdenskrigs slagmarker, og nu prægede de gadebilledet i byer som Paris og Berlin. Synet af de læderede ansigter havnede på tegninger og malerier som dem, tyske Otto Dix skabte. Ikke ud fra sin fantasi, men ved at gå en tur i storbyen. Sådan så et moderne ansigt ud. Med kinden flået op, så munden ikke kunne lukkes.

Peer E. Sørensens fremragende værk om modernistisk kunst, litteratur og musik sætter kursen, så intet kan misforstås fra første færd. Modernismens stilarter og bevægelser udsprang af nogle fælles modernitetserfaringer, og Første Verdenskrigs værdisammenbrud var den voldsomste.

Sørensen, der er professor emeritus fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række bøger om dansk litteraturhistorie, er på færde både i dybden og bredden, og det er en kæmpe fornøjelse at opleve hans kollage tage form. Brede betragtninger i kombination med prægnante værkanalyser og gennemgange, der trækker på en rigdom af viden om kunst, filosofi, kultur, politik etc. Kloge ord, der trækkes ind, som når en mesterkok smager retten til med både dagligdags og eksotiske krydderier. Som disse af filosoffen Ludvig Wittgenstein, der på få linjer udtrykker, hvad mange skabende sjæle følte i perioden mellem de to verdenskrige:

»Alt, hvad vi ser, kunne være anderledes/ Alt, hvad vi overhovedet kan beskrive, kunne være anderledes/ der findes ingen tingenes a priori«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce