Der findes allerede boghandler, som man skal løse billet for at træde ind i. Og måske er det fremtiden for branchen.

Verdenskendt boghandel i Portugal gør det: Skal bogbutikker tage entré for at overleve?

På Brøg Litteraturbar i Fiolstræde i Indre København kan et bogkøb gå hånd i hånd med et glas orangevin.  Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
På Brøg Litteraturbar i Fiolstræde i Indre København kan et bogkøb gå hånd i hånd med et glas orangevin. Foto: Jens Hartmann Schmidt/POLFOTO
Lyt til artiklen

Den verdenskendte boghandel Livraria Lello, der ligger i Porto, Portugal, gør det allerede. Tager entré.

De tager fem euro i adgangsbillet, som man så får trukket fra et eventuelt køb.

I bogbutikken Bunkitsu, der ligger i Tokyo, tager de 1.500 yen svarende til cirka 95 danske kroner.

Til gengæld får man så kaffe og grøn te ad libitum, adgang til læseområde med nøje udvalgte titler, kyndig vejledning og mulighed for bare at hænge ud og kigge i bøger hele dagen.

Herhjemme er der også eksempler på kombinerede bogcaféer og butikker som Café Pyt i Sydhavnen og Brøg Litteraturbar.

For det er ikke nogen hemmelighed, at internettet har gjort det svært at være en fysisk boghandel. De kan simpelthen ikke konkurrere med priserne.

Hvis bogbutikker skal drives af andet end hjerteblod eller på hobbybasis, skal der tænkes i alternative forretningsstrategier.

Det er i hvert fald det, Howard Fishman skriver i en kommentar i The New Yorker.

Han mener ikke, at butikker kan forlade sig på bogshopperes vilje til at støtte dem, når det både er billigere og nemmere at sidde i sofahjørnet derhjemme og købe sine bøger over nettet.

Inger Christine Løwe

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her