Kroppen er (i) værelset er (i ) sproget, og det hele er gået lidt i stykker. Kroppen præsenterer sig som enkeltdele: øjnene, lungerne, baghovedet, brystet, skuldrene, leddene, ryggen, munden, og det gør værelset også: karm, stole, dør, gardin, bord, væg, lys, gips, kalk, et glimt af solstøv.
Sproget er gået af led; versenes opdelinger isolerer ikke bare enkelte sætningsled, men adskiller også sætningsleddets enkeltord: »en modstand/ inde fra lungerne/ hvert/ led har flænger« – sådan lyder et af digtene i sin helhed. Ordet ’led’ er et af de ord, der sammenskriver krop og sprog; det kan både være et anatomisk led og et sætningsled. Grafisk kommer isoleringen af enkeltdele også til udtryk ved mellemrum midt i versene eller blanke linjer mellem versene.
