0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvad har Smukfest-deltagere, Brøndby-fans og en studerende med maske til fælles? Vi lever alle i de skæve algoritmers tid

De kan være med til at forhindre vold på stadion, gøre Smukfest bedre og sågar identificere Alzheimers. Men de kan også være fyldt med fejl og fordomme. I de senere år er fortællingen om algoritmernes herligheder blevet udfordret. Det skriver de to brødre og tech-iagttagere Johan og Adam Moe Fejerskov i en ny bog. Den ene er journalist, den anden er forsker. Vi bringer her et forkortet kapitel fra bogen, der ifølge brødrene især er et resultat af deres »mange diskussioner med hinanden«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var først, da Joy Buolamwini tog den hvide maske på, at algoritmerne troede på, at hun var et menneske., for så fik hun jo den 'rigtige' hudfarve. Oplevelsenfik Buolamwini, som i dag forsker i kunstig intelligens til at tage initiativ til Algorithmic Justice League, hvis formål er at sætte fokus på algoritmiske systemer, der lider under sociale, historiske eller politiske skævheder..

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Joy Buolamwini var som studerende på Georgia Tech i USA blevet sat til at arbejde med en social robot. Sådan én, der ved hjælp af avanceret software kan føre en relativt ukompliceret samtale med et menneske. Måske snakke lidt om vejret, sige, at det er dejligt, at solen skinner, eller ligefrem fortælle en vittighed, som robotten selv finder ved en hurtig søgning på nettet. ​​​

Men robotten ville ikke, som Joy Buolamwini ønskede det. Det var, som om teknologien stødte den unge datalogistuderende fra sig. For robotten var Joy Buolamwini ikke et menneske. Problemet viste sig at være hendes hudfarve. Boulamwini er sort. Og den robot, som den ghanesiske amerikaner forsøgte at gøre brug af, var ikke i stand til at genkende sorte kvinder og kunne derfor ikke kommunikere med hende.

For at demonstrere absurditeten i at blive afvist som menneske af en dum robot fandt Joy Buolamwini på at tage en hvid maske ned over ansigtet. Det virkede: Robotten opfattede pludselig, at den stod over for en virkelig person.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce