De kan være med til at forhindre vold på stadion, gøre Smukfest bedre og sågar identificere Alzheimers. Men de kan også være fyldt med fejl og fordomme. I de senere år er fortællingen om algoritmernes herligheder blevet udfordret. Det skriver de to brødre og tech-iagttagere Johan og Adam Moe Fejerskov i en ny bog. Den ene er journalist, den anden er forsker. Vi bringer her et forkortet kapitel fra bogen, der ifølge brødrene især er et resultat af deres »mange diskussioner med hinanden«.

Hvad har Smukfest-deltagere, Brøndby-fans og en studerende med maske til fælles? Vi lever alle i de skæve algoritmers tid

Det var først, da Joy Buolamwini tog den hvide maske på, at algoritmerne troede på, at hun var et menneske., for så fik hun jo den 'rigtige'  hudfarve.  Oplevelsenfik Buolamwini, som i dag forsker i kunstig intelligens til at tage initiativ til Algorithmic Justice League, hvis formål er at sætte fokus på algoritmiske systemer, der lider under sociale, historiske eller politiske skævheder..
Det var først, da Joy Buolamwini tog den hvide maske på, at algoritmerne troede på, at hun var et menneske., for så fik hun jo den 'rigtige' hudfarve. Oplevelsenfik Buolamwini, som i dag forsker i kunstig intelligens til at tage initiativ til Algorithmic Justice League, hvis formål er at sætte fokus på algoritmiske systemer, der lider under sociale, historiske eller politiske skævheder..
Lyt til artiklen

Joy Buolamwini var som studerende på Georgia Tech i USA blevet sat til at arbejde med en social robot. Sådan én, der ved hjælp af avanceret software kan føre en relativt ukompliceret samtale med et menneske. Måske snakke lidt om vejret, sige, at det er dejligt, at solen skinner, eller ligefrem fortælle en vittighed, som robotten selv finder ved en hurtig søgning på nettet. ​​​

Men robotten ville ikke, som Joy Buolamwini ønskede det. Det var, som om teknologien stødte den unge datalogistuderende fra sig. For robotten var Joy Buolamwini ikke et menneske. Problemet viste sig at være hendes hudfarve. Boulamwini er sort. Og den robot, som den ghanesiske amerikaner forsøgte at gøre brug af, var ikke i stand til at genkende sorte kvinder og kunne derfor ikke kommunikere med hende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her