For få dage siden læste jeg Sara Omars nye roman, ’Skyggedanseren’. Og blev overvældet af afmagt.​​​​​​​​​​​​

Fordi virkeligheden i kroge af verden jo er sådan, og det er ikke til at holde ud! Men også, fordi forfatteren ikke levner bare den mindste sprække til det paradoks, der længst nede er i ethvert (eller næsten ethvert) menneske. Man jager et bæst, og man finder et menneske, som tidligere chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen kaldte sine erindringer.