Den allegoriske. Albert Camus: ’Pesten’
»Åh! sagde præsten, det må være en epidemi, og hans øjne smilede bag de runde briller« (’Pesten’)
Da modstandsmanden Albert Camus i 1947 udgav ’Pesten’, var Simone de Beauvoir og de andre læsere på de parisiske caféer ikke i tvivl. Bag portrættet af lægen Rieux og journalisten Ramberts genvordigheder i den algeriske havneby Oran, der pludselig bliver genstand for pestens hærgen, lå franskmændenes egne oplevelser under besættelsen. Mellem romanens linjer: nazismen. Camus viste med sin roman, hvordan epidemien, ligesom krigen, er en social hændelse, en total begivenhed, der sætter sit aftryk på hele livet – og som selv ikke de raske kan undslippe.



