I forordet til den righoldige samling af kærlighedsbreve, som netop er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag, mindes Jens Christian Grøndahl med krattende nostalgisk pen, hvordan han som helt ung kæmpede med ordene, der skulle nå fra Italien og frem til den vrangvillige kvinde hjemme i Danmark. Via air mail: »… luftpostpapiret på bordet foran udsigten over dalen, bussen ned fra bjerget, køen på posthuset. Den lange ulidelige venten«.​​​​

Siden overtog telefaxen, så e-mailen, nu Snapchat og Twitter. Man hører forfatteren sukke på sin metiers vegne, for det er nok sådan, som Edvard Collin skriver til sin ven H.C. Andersen juledag 1843, at »når man skriver breve, så er man forfatter«. Og altså er verden ved at miste en hel litterær genre.