Da Paul Auster var 20 år, skrev han i et kladdehæfte nogle noter om det menneskelige mysterium. De første lyder således: »Verden er i mit hoved. Kroppen er i verden«. Med to sætninger og ni ord pegede han på den dobbelthed, alle mennesker befinder sig i. Noterne er placeret først i ’Samtaler med fremmede’, som rummer tekster, Auster har skrevet fra sin ungdom til nu. Bogen er netop udkommet på dansk.
Jeg tænker over det, han skriver om hovedet og kroppen, mens telefonen stadig ringer i Brooklyn, hvor Auster befinder sig sammen med sin hustru og forfatterkollega Siri Hustvedt. Jeg vil spørge ind til den tekst, tænker jeg, den er 50 år gammel, men føles meget relevant lige nu, selv om jeg ikke er helt klar over hvorfor. Ud over at det handler om coronaen.
Den manifesterer sig fra sin mest magtfulde side i Austers by lige nu, ved jeg fra det, jeg har læst, og Auster befinder sig midt i det, og han begynder selv at tale om det.
»Vi har været inden døre næsten nonstop i nogle uger nu, og både Siri og jeg tror, vi har haft en mild udgave af virussen. Tidligt. Hun underviser unge psykiatere på et hospital en gang om måneden, og hun regner med at være blevet smittet der 6. marts. Fem dage senere fik hun symptomer, og endnu fem dage senere fik jeg dem. Vi er ikke blevet testet, det er stadig svært at blive testet i USA, men vi har det meget bedre, og jeg tror, vi er okay«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
