Elementerne raser. Vand rejser sig lodret, ild brænder byer ned, luft sender tornadoer, jord skælver. Det enkelte menneskes verden går nemt under, døden kommer før eller siden, men den kommer. Hvad giver mening?​

»Floden strømmer uafladeligt, og vandet er aldrig det samme«, skriver Kamo no Chomei i første linje af sin japanske, buddhistiske klassiker, ’Den vemodige eneboer’, som nogle vil kende under titlen ’Optegnelser fra eremitboligen’. Nu har Kirsten Refsing nyoversat og kommenteret den fascinerende lille tekst, som har sin særlige aktualitet i en coronatid.