Potentielt spændende true crime-fortælling om hvidvaskskandalen i 2008 skæmmes af amatøragtigt sprog og urimeligt mange småfejl.

Er der en redaktør til stede?: Sproget er amatøragtigt i true crime-fortælling, der også er smækfyldt med småfejl

Det er nok meget godt, at romanrettighederne til 'Midas-syndromet' er solgt til filmatisering, for det halter gevaldigt med det sproglige. Foto: Jörg Hubrich
Det er nok meget godt, at romanrettighederne til 'Midas-syndromet' er solgt til filmatisering, for det halter gevaldigt med det sproglige. Foto: Jörg Hubrich
Lyt til artiklen

Sagnkongen Midas havde den helt særlige evne, at alt, hvad han rørte ved, blev til guld. Det problem har romanen ’Midas-syndromet’ ikke. Journalisterne Kaae & Kuskners true crime-fortælling, som tager udgangspunkt i virkelighedens hvidvaskskandale i bankverdenen i 2008, føles snarere som en tynd aftapning af et spændende drama fra virkelighedens verden.​

Danske Bank som skabelon

For der er ingen tvivl om, at ’based on a true story’-etiketten højner forhåndsinteressen, når man kaster sig over ’Midas-syndromet’, og bogen giver da også et rystende indblik i en verden, man ellers kun kender fra overskrifter i den kulørte presse. Bedst er ’Midas-syndromet’ derfor også, når den holder sig til kernen i dramaet: beskrivelserne af arbejdsgangene i de suspekte hjørner af finansverdenen med hemmelige møder og skumle personager, der betaler i store kontantbeholdninger og deler ud af frynsegoder af en anden verden. Med hovedkarakteren Mads som anker i en dramatisk hvirvelvind af dækmanøvrer og fordækte aftaler mellem russiske forretningsfolk og danske bankmænd, hvis kostskole- og logeforbindelser sikrer dem immunitet i alle tre dele af magten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her