Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Potentielt spændende true crime-fortælling om hvidvaskskandalen i 2008 skæmmes af amatøragtigt sprog og urimeligt mange småfejl.

Er der en redaktør til stede?: Sproget er amatøragtigt i true crime-fortælling, der også er smækfyldt med småfejl

Det er nok meget godt, at romanrettighederne til 'Midas-syndromet' er solgt til filmatisering, for det halter gevaldigt med det sproglige. Foto: Jörg Hubrich
Det er nok meget godt, at romanrettighederne til 'Midas-syndromet' er solgt til filmatisering, for det halter gevaldigt med det sproglige. Foto: Jörg Hubrich
Lyt til artiklen

Sagnkongen Midas havde den helt særlige evne, at alt, hvad han rørte ved, blev til guld. Det problem har romanen ’Midas-syndromet’ ikke. Journalisterne Kaae & Kuskners true crime-fortælling, som tager udgangspunkt i virkelighedens hvidvaskskandale i bankverdenen i 2008, føles snarere som en tynd aftapning af et spændende drama fra virkelighedens verden.​

Danske Bank som skabelon

For der er ingen tvivl om, at ’based on a true story’-etiketten højner forhåndsinteressen, når man kaster sig over ’Midas-syndromet’, og bogen giver da også et rystende indblik i en verden, man ellers kun kender fra overskrifter i den kulørte presse. Bedst er ’Midas-syndromet’ derfor også, når den holder sig til kernen i dramaet: beskrivelserne af arbejdsgangene i de suspekte hjørner af finansverdenen med hemmelige møder og skumle personager, der betaler i store kontantbeholdninger og deler ud af frynsegoder af en anden verden. Med hovedkarakteren Mads som anker i en dramatisk hvirvelvind af dækmanøvrer og fordækte aftaler mellem russiske forretningsfolk og danske bankmænd, hvis kostskole- og logeforbindelser sikrer dem immunitet i alle tre dele af magten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her