Tom Kristensen »ligner en rombudding, nogen har trådt i«. Han er på druk og fuld. Igen. »Tom smider en stol gennem et vindue. Han havde håbet, at den ville sejle lige igennem i en regn af glasskår, men det lykkes ikke helt. Vinduet splintres godt nok, men stolen falder ned på gulvet og ligger der med et brækket ben. Han tramper løs på i den i rasende afsind«.
Sådan gik den aften med vennerne i den store digters lejlighed i Istedgade, hustruen Ruth har forladt med parrets barn og overladt til dæmonerne. Og hærværket.
