0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

6 hjerter: »Den er for grim og for urolig og for mærkelig«

Eileen Myles’ roman ’Chelsea Girls’ er urolig, mærkelig, anderledes – og en nyklassiker. For hvornår har man sidst læst en roman, hvor alle de vigtigste personer er lesbiske?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LJedit Star Black/https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Eileen_Myles
Foto: LJedit Star Black/https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Eileen_Myles

Den amerikanske forfatter Eileen Myles, 70, er født i Boston af irsk-polske indvandrere. Hun opfatter sig selv som et mangeartet menneske og foretrækker at blive omtalt i tredje person flertal.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Egentlig ville den amerikanske digter Eileen Myles hellere have lavet en film sammen med sin kæreste.

Men når man ikke har nogen penge, er det at skrive langt mere tilgængeligt, og derfor skrev Myles scene efter scene om sit liv – fra barndommens arbejderklassehjem i Arlington, Massachusetts, til årene som ludfattig, lesbisk digter i New York.

Myles skrev på bogen i hele 13 år, fra 1980 til 1993, indtil ’Chelsea Girls’ endelig udkom i 1994 og blev deres (Myles foretrækker at blive omtalt i tredje person flertal) første roman. Men som Myles opsummerer det i forordet, så changerer ’Chelsea Girls’ uafladeligt mellem at være og ikke være en masse forskellige ting, og den bliver i hvert fald aldrig nogen typisk roman: »Så Chelsea Girls var i første omgang og i sidste ende en masse ting, den ikke er. Små film, videoer, performances, fortællinger om mange katastrofer, der lige blev reddet ud af ilden, poesi i langformat, myter«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce