14 forskere kortlægger forholdet mellem krig og kultur, da Danmark blev en nationalstat i årene fra 1848 til 1945.

Politolog: 9. april 1940 var »den lykkeligste begivenhed i moderne dansk historie«

Det store værk om begivenhederne, der ændrede Danmarks kulturliv er klogt og godt skrevet, dog med lidt for mange gentagelser. På fotoet ses stikkere og værnemagere, der bliver anholdt og ført til Domhuset i 1945.   Foto: Erik Petersen/POLFOTO
Det store værk om begivenhederne, der ændrede Danmarks kulturliv er klogt og godt skrevet, dog med lidt for mange gentagelser. På fotoet ses stikkere og værnemagere, der bliver anholdt og ført til Domhuset i 1945. Foto: Erik Petersen/POLFOTO
Lyt til artiklen

I1658 måtte den danske krone afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, og i 1814 mistede vi ydermere Norge. Til Sverige og Norge har Danmark dog slet ikke det anstrengte forhold, vi siden fik til de tyske riger efter de krige, der endte med tabet af Sønderjylland og de tysktalende hertugdømmer Slesvig og Holsten i 1864 og vores frihed som nation 9. april 1940.

Den første slesvigske krig 1848-1850, som Danmark vandt, varede to år, krigen i 1864 et halvt år, og besættelsen nogle timer. Den nedtælling giver stof til eftertanke, og det får vi serveret på et akademisk sølvfad i bogen ’Dansk-tyske krige’, som en række humanistiske forskere udgiver i hundredåret for Genforeningen i 1920, en ren guldgrube.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her