0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2 hjerter: Hovedpersonens ligegyldige problemer står i vejen i roman, der havde alle forudsætninger for at være god

’Løbeklubben i Saudi’ har en eksplicit mission om at give et indblik i de saudiske kvinders liv, men sander til med intriger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Forfatter Lotte Garbers er aktuel med bogen 'Løbeklubben i Saudi' om kvindeliv i Riyadh.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er givetvis meget, vi danskere ikke ved om kvinder i Saudi-Arabien. Så meget desto bedre lyder romanidéen om at lade en dansk kvinde – en antropolog på feltstudie, endda – være den menneskelige nøgle, der låser dette fremmedartede univers op for de danske læsere og viser os, at de saudiske kvinder er både skægge, modige, selvstændige og behændige til at operere under den politiske radar.

Det er den mission, Lotte Garbers har sat sig for i ’Løbeklubben i Saudi’, en fiktionsroman om 43-årige Maiken, der tager et job for en medicinalvirksomhed i Riyadh for at komme på afstand af sit kuldsejlede forhold, sin katastrofale akademiske karriere og sin personlige fallit.

Riyadh viser sig at være noget ganske andet, end Maiken forestillede sig, og inden hun egentlig kommer i gang med arbejdet, er hun blevet indrulleret i en løbeklub blandt nogle af byens mest progressive unge kvinder, heriblandt den stædige, velhavende Jamila. Som en fjern kusine til Bridget Jones vader den klodsede, uheldige Maiken ind i personer og konflikter på en uelegant måde, der sikkert er tænkt til at være morsom, men egentlig mest står i vejen for både indlevelse og fortællemæssigt flow.

Romanen har simpelthen svært ved at finde balancen mellem det kulørte og det antropologiske, og derfor bliver alle de potentielt spændende, politiserede emner hurtigt skøjtet forbi til fordel for detaljer fra de saudiske pigeværelser. Et eksempel er en samtale, der finder sted, mens løbeklubben er ude at løbe: »Zaphira forklarer, at i Saudi bestemmer faren, ægtemanden, broren eller endda sønnen alt. Om man må rejse, om man må åbne en bankkonto, om man kan skifte job. – It’s all about daddy, synger Shaza, og så er samtalen ovre, for nu skal vi fotografere«.

Sådan går det gang på gang, så snart samtalen falder på de politiske emner, som ellers kunne give netop den antropologiske vinkel på det eksotiske fremmede. I stedet handler det om mærkevaretøj, følelser og sociale medier, og hver gang Maiken stiller spørgsmål til, hvordan systemet virker, bliver hun mødt af kommentarer som ’Ikke så mange spørgsmål’, og så kommer vi ikke længere.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce