Tre kalenderbøger til ventetiden: Miras jul er plantebaseret, og Olympia ringer forgæves til BørneTelefonen

Et øje er en rund ring med en prik indeni. Julen er 24 dages endeløs venten. Det første klarer Rasmus Bregnhøi. Ingen kan lægge så meget sjæl ind i den runde ring med en lille prik i, som han kan. Og sammen med Sabine Lemire er han også med på at give de 24 dage nyt indhold i genren kalenderbog. Man troede ikke, det var muligt. Det er det heller ikke.

På overfladen er ’Miras jul’ en glitrende, sødmefuld og raffineret historie om plantebaseret ventetid i veltrimmede omgivelser ved Christianshavns kanaler i København. Bogen er smukt gennemtænkt og lækker i sit layout. Så den er lige til at knuselske, var det ikke for ordenes underliggende omsorgspædagogiske snusfornuft. Taler og tænker børn og voksne virkelig sådan til og om hinanden? Eller er Mira-historierne (denne er nr. 6 i rækken) i virkeligheden mere ude på at imponere voksne læsere? Man får måske et lille hint herom, når man læser Pingpris-juryens motivering for at give sin pris til et tidligere bind: »Alle der enten har en datter, eller selv har været en datter, vil kunne genkende de følelser som skildres i tegneserien«. Hvad så med Mira selv!?