Brøggers samling af blandede tekster har to mærkesager: kunsten og individet; begge anser hun for at være modgift til en materialistisk, identitetsfikseret, nationalistisk, historieløs og udannet kultur.
Det allerbedste i Suzanne Brøggers nye samling blandede tekster står til allersidst og er et digt med titlen ’Vermeer’ af den polske nobelprismodtager Wislawa Szymborska:
»Så længe den kvinde på Rijksmuseum/ i malet fred og ro/ dag efter dag bliver ved med at hælde mælk i skålen/ har verden ikke fortjent at gå under«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
